Forskning i læringsrum
Vores tilgang bygger på solid forskning og mange års erfaring med udvikling af fysiske læringsrum, der understøtter forskellige undervisningsformer, arbejdsprocesser og behov.
Learningspaces tager afsæt i den nyeste forskning indenfor læringsmiljø og uderum
Winie Ricken afsluttede i 2010 forskningsprojektet Arkitektur, Pædagogik og sundhed (APOS) på Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Ph.d. afhandlingen undersøgte, hvordan læring i folkeskolen løbende skifter mellem tre typer af undervisnings-og læringsaktiviteter med forskellig organisering og arbejdsform som læringsrum og indretning bør understøtte.
Muligheden for let at kunne skifte fra for eksempel samling eller oplæg til individuel fordybelse eller projektarbejde i grupper er afgørende for funktionaliteten og fleksibiliteten i det moderne læringsrum og har stor indflydelse på både elevernes og undervisernes handlemuligheder og brug af rum.
Et godt læringsmiljø kræver overensstemmelse mellem både organisering, pædagogisk praksis og de fysiske rammer.
Winie Ricken, 2010 ©
Indretning af tre læringsrum
skaber variation og tydelighed
Forskning viser, at undervisning typisk skifter mellem tre typer af organiseringer: De tre læringsrum, som hver især stiller forskellige krav til indretningen.
Det handler om let at kunne skifte mellem formidlingsrum, fordybelsesrum og projektarbejdsrum. En pædagogisk indretning som understøtter De tre læringsrum kan være med til at skabe variation og tydelighed, der styrker både læring og trivsel.
Projektarbejdsrum
Rum til projektarbejde, hvor eleverne især i grupper fordyber sig i, afprøver og udvikler viden. Læreren er konsulent og vejleder. Eleverne er studerende, der selvstændigt udforsker projekter af både teoretisk og kreativ karakter.
Ved projektarbejde arbejder grupper af elever afprøvende og eksperimenterende med autentiske problemstillinger i forskellige former for værksteder og projektrum. Projektarbejdsrum skal kunne tilpasses de aktuelle projekter og gerne indeholde udstillingsmuligheder.
Fordybelsesrum
Rum til fordybelse, hvor eleverne selvstændigt eller i små grupper øver sig i færdigheder og fordyber sig i viden, som ofte ligger i forlængelse af det, der er blevet gennemgået i undervisningsrummet. Læreren indtager rollen som træner, der vejleder og udfordrer eleverne på baggrund af deres faglige niveau.
Under fordybelse i individuelle studier er det ofte med en høj grad af medbestemmelse og mulighed for selv at vælge et egnet arbejdssted.
Fordybelsesrum er varierede arbejdssteder der understøtter mulighed for stille fordybelse og koncentration, alene eller sammen i små grupper.
Formidlingsrum
Rum til formidling, hvor klassen, holdet eller gruppen er samlet og opmærksomheden rettet mod underviseren, der underviser i færdigheder og formidler viden til eleverne. Læreren er den primære formidler og eleverne er modtagere. Eleverne er underlagt læreren, som er forvalter af rummet.
Under formidling skal det være let for alle at rette fokus mod samt se og høre den, som formidler stoffet.
Undervisningsrummet fungerer ofte også som ’samling’, en pædagogisk tryghedsskabende base for en klasse eller et hold.
Læs mere i nedenstående artikler og PhD afhandling som kan hentes her på siden:
Læringsrum med handlemuligheder i samspillet mellem arkitektur og pædagogik. Artikel i Skolens rum, Tidsskriftet KvaN 126, 2023.
Arkitektur, pædagogik og sundhed – samspil mellem læringsaktiviteter og fysiske rum i relation til handlemuligheder og udvikling af handlekompetence. PhD afhandling Kunstakademiets Arkitektskole, 2010.
Samspil mellem læringsaktiviteter og fysiske rum. Artikel i antologien: Apropos – arkitektur, pædagogik og sundhed. Kunstakademiets Arkitektskole, 2010.
Læringsrum med handlemuligheder i samspillet mellem arkitektur og pædagogik. Artikel i Skolens rum, Tidsskriftet KvaN 126, 2023.
Samspil mellem læringsaktiviteter og fysiske rum. Artikel i antologien: Apropos – arkitektur, pædagogik og sundhed. Kunstakademiets Arkitektskole, 2010.
Arkitektur, pædagogik og sundhed – samspil mellem læringsaktiviteter og fysiske rum i relation til handlemuligheder og udvikling af handlekompetence. PhD afhandling Kunstakademiets Arkitektskole, 2010.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uformel snak, spørgsmål eller hvis du er nysgerrig på et samarbejde.